MakerSpace NV og lokale virksomheder og iværksættere

Værkstedet vil gerne være til rådighed for mindre virksomheder og iværksættere i vores lokalområde.

Når vores faciliteter ikke bruges af skoleelever og klubbernes unge, tilbyder vi adgang til vores maskiner og lokaler til brug for mindre opgaver, som ikke er til videresalg, men som er til hjælp og støtte for den enkelte erhvervsdrivende, f.eks. prototyper og modeller.

Virksomheder og iværksættere, som indgår i partnerskab med MakerSpace NV er gratis medlem af vores paraplyforening. Brug af værkstedets faciliteter ‘betales’ med at bidrage til vores andre aktiviteter. Det kan f.eks. være workshops for området beboere på vores NaboSøndage, forløb for vores unge brugere, aktiviteter til større events eller noget helt andet, som er foreningens kernekompetence.

Yderligere information om fordele og forpligtelser ved medlemsskab af paraplyforeningen kan fås ved at kontakte projektleder Lisette Rasmussen på 61399764.